Er blevet overhalet indenom af eget liv – denne sommer er gået stærkt, enormt stærkt.
Kan fanme ikke selv følge med, og jeg lever (som sædvanligt) af kaffe og cigaretter: med en ny tilføjelse, øl.

Har mødt mange mennesker denne sommer, forskellige mennesker, fra vidt forskellige verdener. Det lyder måske underligt .. Og det er det.

Mennesker som lever trygt i toppen af deres karriere, som kun skal bekymre sig om, hvad de skal have til aftensmad.

Mennesker på flugt fra deres eget hjemland, fordi de ikke trygt kan gå på gaderne, da de hver dag trues af Islamisk Stat.
Børn, syge, handicappede, gamle som alle i desperation har efterladt alt hvad de havde, i håb om bedre tider, i Europa. Fantastiske og trygge Europa ..

Mennesker som ikke vil forholde sig til flygtninge, og som slet ikke vil dele deres naturlige overflod, af den sikkerhed som vi har i Danmark.

Mennesker som passioneret arbejder på, at hjælpe flygtninge alt hvad de overhovedet kan. For at kunne give andre en fremtid, og et nyt sted at kalde hjem.

Det hele har været så mega overvældende, og jeg været følelsesregistret igennem mindst 256 gange.
Nogle gange føler jeg, at jeg er blevet væk, at jeg lige skal bruge 10 minutter på, at samle mig  selv op et sted, hvor jeg er blevet tabt i farten. For der er virkeligt sket meget, jeg har lært nye sider af mig selv at kende, og jeg er blevet ældre.

Det her blev et meget anderledes indslag end normalt, men nødvendigt, som jeg følger op på. For jeg vil fortælle det hele, og selv om det har været en sommer, jeg aldrig glemmer, vil jeg kunne læse mig igennem den igen.

” Gider du godt at få opdateret din blog? tak .. ” – en sætning som jeg mødte den anden dag, af en pige som jeg ikke kendte.
– Og ja, nu skal du få, bare vent.

Peace Out